
Modet til at tage livet i egne hænder
Utrolig mange unge trives ikke i de danske skoler. Det skyldes både de sociale omgivelser, men også lærernes engagement inden for undervisningen. Mange af de unge mennesker er derfor nødsaget til et skoleskift. At skifte skole er dog ikke det letteste.
Af Sofie D. Nielsen
En undersøgelse viser, at det ikke er pga. det faglige niveau, at de unge skifter skole. Det er oftest pga. mobning og den dårlige stemning i klasselokalet. I mange år har skolepsykologer, i samarbejde med skoleinspektørerne, prøvet af finde årsager til mobning. De vil helst, at de danske skoler bliver fri for mobning, men de er dog klar over, at ingen skoler vil blive 100% mobningsfri.
Den dårlige tone i klassen
Mange unge oplever, at klassekammeraternes sprogbrug ikke er gennemtænkt. De oplever, at der ikke bliver tænkt, før der bliver talt. I det danske sprog er der blevet tilføjet mange grimme bandeord. Det er ord der, i løbet af en enkelt skoledag, bliver flittigt brugt af eleverne. Det er dog ikke kun bandeordene, der er et problem. Sårende ord er også i brug. Som en måde at vise deres utilfredshed bliver de andre elever altså kaldt mange grimme og sårende ting. Det grimme sprogbrug er begyndt at tage overhånd. Det sker ofte, at det ikke bliver set som sjov. Lærerne bliver blandet ind i det, og eleverne bliver frustrerede. Det medfører til, at eleverne ikke kender til andre udveje end blot at blive ved, dog i en værre grad. Dette er en meget sandsynlig grund til, at offeret bliver tvunget til at skifte skole.
"Den manglende lyst til at undervise går i allerhøjeste grad ud over eleverne"
Lærerne er også en del af det
Efter man havde bestemt, at skolereformen skulle være en del af de danske skoler, efter skolernes sommerferie i 2014, gik mange lærere ned med stress. Andre lærere ville ønske, de kunne skifte job, og derved mistede de simpelthen lysten til at undervise. Den manglende lyst til at undervise går i allerhøjeste grad ud over eleverne. De unge, der kræver meget af lærerne, bliver utilfredse med undervisningen, og dette er også en grund til et skoleskift.
"Der er nye mennesker, nye lærere, nye regler og et nyt matrikel, der skal læres at kende"
Det er ikke lige til…
Det er dog ikke lige til, når en elev skal skifte skole. Hvis eleven har gået i en klasse med de samme elever i omkring 7 til 9 år, er det for det første et meget svært valg at flytte fra dem. For det andet kræver det en hel del af eleven at skifte skole. Det kræver en god timing, så eleven ikke har så meget andet i hovedet end skoleskiftet. Det er hårdt at starte på en ny skole. Der er nye mennesker, nye lærere, nye regler og et nyt matrikel, der skal læres at kende. Det er oftest ikke sjovt at flytte til en ny skole. Hvis det er en indelukket elev, der skal starte på et nyt sted, kræver det langt mere end af en elev, der er åbensindet og klar på at møde nye mennesker.
Du burde gøre, hvad der er bedst for dig
Eleven skal så vidt som muligt være indstillet og forberedt på alt, og så skal han eller hun være forberedt på, at være den nye dreng/pige. Det er forskelligt fra person til person, om det er nemt eller svært at gennemgå et skoleskift til et nyt sted. Der er dog ingen tvivl om, at det er et utrolig modigt valg, om eleven vil blive på samme skole eller ej. Det er ikke set før, ellers er det yderst sjældent, at en elev skifter skole for sjov. Dette betyder, at der er noget galt, siden elev skal væk fra den gamle skole. Det viser, at eleven er modig nok til at sige fra, og at eleven tør at tage sagen i egne hænder og derved gøre, hvad der er bedst for ham/hende selv.