

En epidemi af iværksætteri
Tallet af unge iværksættere er steget de seneste par år. Flere og flere starter deres egne virksomheder og kaster sig ud i nye prøvelser og forhindringer. Men hvilken slags mod kræver det egentlig at starte sin egen virksomhed?
Tallet af unge iværksættere under 30 år er steget de seneste par år. Antallet af unge iværksættere var i 2008 på 3552, og blev mere end fordoblet i perioden mellem 2008 – 2012 hvor tallet lå på 8677. Men faktisk vælger de fleste unge ikke at blive iværksættere for at få en god og succesful karriere, men fordi at de gerne vil gøre en forskel. Men det kræver også en masse mod og gåpåmod at starte sin egen virksomhed.
Vi har skrevet en mail til Nazer Mehrali som i øjeblikket ejer en virksomhed, hvor han rejser rundt til skoler og holder motivationsforedrag. Nazer skriver i en mail: ”At starte egen virksomhed kræver mod - men jeg vil mene, at der i højere grad er tale om struktur, planlægning og prioritering.”
Han skriver dog også, at modet kommer på spil når den første store beslutning skal tages. Man skal også have et mål for hvad man gerne vil opnå, og dernæst skal man have en forretningsside man skal arbejde på.
Man kan bl.a. få hjælp til at starte sit eget firma på Campus Vejle i Iværksætterhuset. Ungarbejde.dk er en af de hjemmesider som er blevet skabt på Campus Vejle.
UngArbejde.dk
Vi har interviewet Rasmus terp som er en af de tre grundlæggere af Ungarbejde.dk, og spurgt ham om det kræver mod at skabe en virksomhed. Han siger: ”Ja, det kræver en masse mod og mange overvejelser at skabe en hjemmeside. Man skal turde springe ud i det og tage chancer for at få virksomheden op at køre.” Rasmus Terp var lige blevet færdig med gymnasiet, da han begyndte at arbejde med virksomheden. ”Timingen var perfekt, men alligevel tog det mig lidt tid, før jeg blev enig med mig selv om at jeg skulle springe ud i det. Faktisk startede jeg først, da nogle af mine venner besluttede sig for at prøve, og så tænkte jeg, at det skal ikke kun være dem som for æren for det.” Sådan siger Rasmus terp som ikke længere er ejer af hjemmesiden, da de havde brug for nye kræfter for at få virksomheden til at vokse. Derfor overtog Ole Holdgaard firmaet i 2013 efter de tre drenge Andreas Fabricius, Martin Fabricius og Rasmus terp, som er de tre grundlæggere.
Den nye ejer af UngArbejde.dk
Vi har kontaktet Ole Holdgaard via mail og spurgt ham om, hvilket mod det kræver at være iværksætter. Han skriver: ” Som ung iværksætter kræver det, at man er vedholdende med stort V. Afslag og modgang skal være brændstof for at lave et endnu bedre resultat fremadrettet.
Man skal være dristig, men ikke dumdristig. Det gælder om at være banebrydende med et nyt koncept – meget gerne i en niche, hvor der ikke er nævneværdig konkurrence.”
Han skriver også dette om økonomien:
”UngArbejde.dk er konceptmæssigt i en niche, og derfor er jobportalen i dag Danmarks største i forhold til målgruppen: Unge under 30 år. Websitet er under konstant udvikling og optimering, som det kræver for at være markedsleder indenfor sit område.
Modet handler derfor også om økonomi. Er du risikovillig? Har du modet og evnerne til at overtale banken til at låne dig penge? Som ung iværksætter kan man sagtens starte i små økonomiske rammer, men man skal have mod og lyst til at geninvestere enhver tjent krone de første 2-3 år.”
At være iværksætter kræver altså en masse strategi og mod. Man skal turde satse, men som Ole Holdgaard siger, så skal man ikke være dumdristig.

Af Peter Lomholt & Mathias Hansen
Det at starte en offentlig virksomhed kan være en stor mundfuld. Campus Vejle anbefaler at man starter med at deltage i en af deres informationsmøder for iværksættere i området. Derefter skal man bruge nogle dage på at udvikle sine ideer på et iværksætterkursus på Campus Vejle. For at hjælpe dig til at få en god start vil Campus skaffe dig en rådgiver som hjælper dig igennem den første og sværeste tid.